23948sdkhjf

Klumme: Grav dataguldet op og styrk din forretning

Mange virksomheder kan optimere deres forretning igennem bedre brug af data. 

Men frygten for besværlige og dyre projekter holder dem tilbage - heldigvis behøver det ikke være sådan.

Siden 2008 har vi hjulpet forretninger i hele Norden med deres digitale transformationer. 

I den periode har vi gjort os erfaringer med mange af de faldgruber, der viser sig, når det gælder omlægningen fra et ikke datadrevet forretningsgrundlag til et datadrevet grundlag såvel som opdateringen af en ældre forretningsmodel til en ny og mere digital. 

Vores erfaring viser, at langt de fleste virksomheder besidder data, der udgør et unikt forretningspotentiale og som kan være afgørende for at optimere en virksomheds værdi på forskellige niveauer. 

Lige fra operationel effektivitet til kundeengagement og strategisk beslutningstagning. 

Desværre er der stadig alt for mange virksomheder, der ikke ved, hvad de skal stille op med deres data. 

Mange penge at hente 

Det er en skam, for der er mange penge at hente for forretningerne, hvis de bliver bedre til at håndtere og bruge deres data. 

I min virksomhed arbejder vi ud fra en filosofi om, at man godt kan lave vigtige IT-strategiske forandringer med små skridt. 

For mange virksomheder er det en lettelse at erfare, at det ikke behøver at tage flere år og koste spidsen af en jetjager, før de kan se resultatet af en indsats. 

Lad mig give et par konkrete eksempler, der tydeligt illustrerer den værdi, der kan opnås ved at optimere dataanvendelsen. 

Hos Danfoss lykkedes det hos en afdeling at øge salget med hele 9 % blot ved at udnytte data bedre. 

I en anden sag så vi en drastisk reduktion af implementeringstiden fra 20 dage til kun to dage på nye kundeintegrationer. 

Disse cases demonstrerer, hvordan selv små justeringer i datastrategien kan have betydelige økonomiske og operationelle fordele for virksomhederne. 

Det bliver endnu tydeligere med de nye AI-teknologier som CoPilot, der kan tilsluttes direkte til data- og integrationsplatforme. 

Her kan vi ofte på få dage anvende kundernes data og transaktioner til at generere brugbare indsigter.

Handlefrihed

Muligheden for at starte et digitaliseringsprojekt til en lav indgangspris, giver flere afledte positive effekter.

Først og fremmest giver det en handlefrihed, som de ikke ellers ville have haft, hvis de først skulle bede ledelse og bestyrelse om godkendelse af et stort budget til et nyt, kompleks og mangeårigt IT-projekt. 

En anden fordel ved at modernisere i mindre bidder er, at en trinvis tilgang giver mulighed for at tilpasse projektet hen ad vejen, så man undgår, at det kører af sporet. 

På den måde kan virksomheden løbende høste frugterne af indsatserne. 

Vigtigt forarbejde 

Men inden en virksomhed tager hul på at vælge og bygge ny IT-arkitektur - også selv om der er tale om et mindre projekt - skal man gøre sit forarbejde. 

Fem nødvendige IT-steps

  • Vision
  • I skal definere en vision. Den kan f.eks. handle om connected supply chain, digital kundeinteraktion eller hurtig og stabil forandring.
  • Strategi
  • Vælg en strategi for, hvordan I nærmer jer visionen.
  • Mål
  • Hvilke mål vil I sætte jer for at lykkes med strategien? 
  • Det kan inkludere integration på tværs af systemer, sikring af nem adgang til data eller øget hastighed og fleksibilitet i it-leverancerne.
  • Midler
  • Hvad gør I ud fra et it-synspunkt, når I skal levere på de her mål? 
  • Det kan omfatte tekniske elementer såsom implementering af en udviklingsplatform, indførelse af digitale produktionsplanlægningssystemer og omstrukturering af organisationen. 
  • Det kan også involvere opbygning af interne kompetencer.
  • Projektplan
  • Nu begynder det at blive konkret. 
  • Her skal der indtegnes, hvilke projekter der er under afvikling, og hvilke der stadig mangler at komme i gang. 
  • Til sidst har I en detaljeret projektplan.

Kilde: Mikkel Iversen

Ovenstående steps gør, at it-projektet bliver håndterbart for forretningen, da det bliver dokumenterbart og opnåeligt. 

Derved bliver det også lettere at sætte flueben og få værdi fra sin investering hurtigt.

Når ovenstående øvelse er gennemført, er I klar til næste kapitel - nemlig at høste værdi fra jeres data, hvilket kan være guld værd for jeres forretning.

Artiklen er en del af temaet Klummehjørnet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094